MENNESKETS SPIRITUELLE INSTINKT
Sommerskolen 2010-
foredragsrække over 9 aftener med nedenstående program:
Da menneskeheden vandrede gennem Tyrens og Fiskens Tidsaldre blev idéen om det guddommelige symboliseret med fysiske genstande. Jesus blev associeret med fisken, mens Moses blev tilknyttet den gyldne tyrekalv.
Ved at befinde sig i dørtærsklen til Vandbærerens Tidsalder står menneskeheden overfor en ny udfordring. Hvor vi tidligere har søgt elementer udefra, som vi kunne tilbede og tilskynde hellige kræfter har vi nu med et stjernetegn at gøre, hvor vi skal finde det guddommelige dybt inde i os og finde en måde at manifestere det i vore handlinger. Hvor vi før fandt sandheden gennem ting vi kunne røre og føle på, må vi nu falme lidt i blinde og finde vor egen indre sandhed.
Der er ikke tvivl om, at vi går en spændende tid i møde. Mange mennesker skal lære at leve med længslerne og behovene, som det guddommelige vækker. Et spirituelt instinkt vågner op, og det vil være forskelligt for hvert menneske, hvordan denne opvågnen vil ske. Nogle personer vil måske opleve den pludseligt og brat, mens andre vil gennemleve en flydende overgang, men fælles for dem er, at de vil blive bedt om at tage stilling til deres spirituelle identitet.
Nu får du muligheden for at arbejde med dit indre spirituelle instinkt. Måske har du mærket, at noget har ændret sig inde i dig, men du har ikke fundet en måde at udtrykke forandringen på. Med årets sommerskole får du lejligheden for at lære dig selv dybere at kende – måske vil noget provokere dig, mens andet vil frembringe et genkendelsens smil.
Sommerskolen 2010 vil tage sin drejning omkring Alice A. Baileys dybdegående værk: ”Hvid magi”, og du kan i løbet af sommeren opleve følgende temaer:
1. Den første regel: Et spejlbillede vækker tanker..
2. Den anden regel: Det store lys oplyser de fires arbejde..
3. Den tredje regel: Lyd og gløder får energien til at cirkulere..
4. Den fjerde regel: Når mennesket ånder dybt..
5. Den femte regel: Lær hjertet, struben og øjet at skabe..
6. Den sjette regel: Farvel til mesteren..
7. Den syvende regel: To veje – et valg..
8. Den ottende regel: Vand, jord og luft mødes..
9. Den niende regel: Magikeren på rette vej..
Giv dig selv en anderledes udfordring og deltag i et spændende forløb. Lad den hvide magi udfolde sig i dit spirituelle instinkt, og oplev hvordan nye indtryk kan skabe forandringer i dit liv. Vi tager naturligvis udgangspunkt i Baileys bog ”Hvid magi”, og der vil blive gjort brug af meditationsøvelser.
|